Flexleasing hos Autonext.dk - vi gør det enkelt at lease

Alle flexleasede biler er uden afgift. Det vil sige, at værditabet (afskrivningen) er værdien af bilen uden afgift.
Det betyder, at det årlige værditab eksempelvis er 20 % af bilens værdi, men med flexleasing er det værdien uden afgift. Ved almindelig finansiering er den 20 % af bilens værdi, efter den er tillagt Danmarks høje registreringsafgift på 150 %.

Eksempel:

  1. Vi tager udgangspunkt i en BMW X5 M50d fra 2014 som koster 925.000 kr. inkl. afgift og moms.
  2. En tilsvarende bil uden afgift koster 340.000 kr. ekskl. moms og afgift
  3. En bil taber i gennemsnit ca. 20% af sin værdi om året.
  4. Det vil sige, at værditabet på bilen med afgift er 20% af kr. 925.000,- = kr. 185.000,-
  5. Værditabet på bilen uden afgift er 20% af kr. 340.000,- = kr. 68.000,-

 

Samlet besparelse for værditab alene: 185.000,- – 68.000,- = kr. 117.000,-

  • Med flexleasing betales en månedlig afgift på bilen.
  • Den månedlige afgift bliver fastsat efter værdien af bilen.
  • Den månedlige afgift afhænger af bilens alder og fastsættes efter nedenstående tabel.

 

Der er tre satser – en god tommelfingerregel er:

 

  1. 0-3 måneder gammel: 2% af bilens anslåede værdi med afgift.
  2. 3-35 måneder gammel: 1% af bilens anslåede værdi med afgift.
  3. 36+ måneder gammel: 0,5% af bilens anslåede værdi med afgift.

Som det fremgår af ovenstående, er Flexleasing på biler over 36+ mdr mest fordelagtig.

Udbetalingen på en flexleasingaftale er en sikkerhed for værditabet/afskrivningen på bilen. Modsat kontantkøb af en bil, hvor du betaler hele bilens pris på forhånd, og tager tabet på bilen når den sælges igen, så betaler du her kun for afskrivningen på bilen og ikke hele bilens pris.

Eksempel:

En bil koster 340.000 kr. ekskl. afgift og moms.

Udbetalingen er kr. 68.000,- ekskl. moms

Dermed har du allerede ved købet sikret dig mod et værditab på 68.000 kroner eksklusiv moms, som svarer til 20 % af bilens startværdi. Bilen har nu en restværdi på 272.000 kroner eksklusiv moms.

 

da_DKDanish
da_DKDanish